Protreptik - filosofisk coaching

Hvad er protreptik?

Protreptik er med Ole Fogh Kirkebys ord "Filosofisk Coaching".

Hør evt. et program på DR P1 hvor Ole Fogh Kirkeby fortæller om Protreptik - filosofisk ledelsescoaching.

Det er en effektiv form for coaching, hvor virksomheden coacher sine medarbejdere uden at manipulere dem til at påtage sig virksomhedens værdier mod deres vilje.

Protreptik er meget værdifuldt for virksomheden der tør gå skridtet videre i coaching verdenen. For mange virksomheder kræver det en selverkendelse og en holdning til det at coache medarbejdere ikke længere behøver at være med virksomheden som vinder hver gang. Når først denne erkendelse er nået, og næste skridt med protreptik er taget, vil virksomhedens ledelse opdage, at hvor de tidligere havde en oplevelse af at stå som vindere af "coaching tiltaget", så var det nærmest en falliterklæring at coache med virksomhedens behov og ønsker som den primære drivkraft.

Til gengæld vil de opleve, at når de ikke længere har et behov for at vinde hver coaching session, så vinder de faktisk dem alle - sammen med medarbejderen. Det er måske ikke lige ved første øjekast en sejr, men på den lange bane er der tale om den berømte "win-win situation".